116.403 varer på lager 15 nye varer på 24 timer
Danmarks største webshop for brugte byggematerialer
Login
0 Varer til reservation Vær opmærksom på, at du skal gennemføre checkud for dine reservationer
Reservationskurv
Du har ingen reserverede varer.
0 0,00 kr
Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
0 Varer til reservation Vær opmærksom på, at du skal gennemføre checkud for dine reservationer
Reservationskurv
Du har ingen reserverede varer.
0 0,00 kr
Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Kategorier Luk
Indlæser produkter
Indlæs forrige produkter
Indlæs flere produkter
Indlæser produkter

Køb nye døre produceret i Danmark

Velkommen til Genbygs sortiment af snedkerfremstillede døre. Dørene fremstilles efter bestilling, og leveringstiden er mellem 8 og 10 uger. Der findes flere forskellige designs både som standard- og som dobbeltdør. Det er samtidig muligt at få dørene produceret på specialmål. Produktionen har hjemme i Danmark, og du kan forvente en dør i vaskeægte dansk kvalitet.

Snedkerfremstillede fyldningsdøre

Fyldningsdøren er blandt de mest populære valg, når det kommer til hjemmets døre. Det er især fyldningsdørens alsidighed og stilfulde design, der gør den populær. Fyldningsdøren passer ind i de fleste hjem, der har en klassisk stil, da døren er udformet i et både tidløst og stilrent design. Samtidig har dørens fyldninger en lyddæmpende effekt, som reducerer støj, og som derfor også gør fyldningsdøren praktisk at have i hjemmet.

De snedkerfremstillede fyldningsdøre fra Genbyg er særligt dekorative. Dørene fås både i en standardstørrelse og som en større dobbeltdør. Alle dørene kommer med rammer og karm af massivt kernetræ og bundstykke i egetræ.

Dørenes design er inspireret af de fyldningsdøre, vi har haft gennem hænderne i tidens løb, og de har et helt klassisk udseende med smukke fyldninger, profilerede rammestykker og traditionelle hamborghængsler med spids.

Dørene står udstillet som fysiske eksemplarer i vores showroom på Amager.

Hvorfor hedder det en fyldningsdør?

En fyldningsdør består af felter, der også kaldes fyldninger. Fyldningerne bryder overfladen og skaber et mønster, der giver døren et elegant udseende.

Udtrykket kender man typisk fra murermestervillaen og patriciervillaen, hvor det er svært at forestille sig en anden dør end den traditionelle fyldningsdør. Men en massiv fyldningsdør kan også sagtens pynte i et mere moderne hjem, hvis man indretter boligen i en klassisk stil.

Genbygs snedkerfremstillede fyldningsdøre fås med forskellige typer fyldninger. Dobbeltdøren er udstyret med 3 forskellige størrelser fyldninger, hvorimod døren i standardstørrelse er udstyret med 4 fyldninger i samme størrelse. Farven er hvidmalet træ.

Snedkerfremstillet dobbeltdør/fransk dør med glas

Man behøver ikke være frankofil for at se fordelene i en fransk dør. Franske dobbeltdøre bugner med fine detaljer, der bidrager med elegance til alle rum i huset. Det er især de små glasruder i de franske døre, der appellerer til danskerne, og hvorfor vi sælger mange af disse glasdøre til kunder, der er i gang med at renovere eller bygge nyt. 

Dørenes vinduespartier giver lys og luft, og man ser typisk de franske døre i en en-suite-løsning, hvor de brede dobbeltdøre bruges til at binde to rum i boligen sammen. Ofte vil en fransk dør være et dørparti, man installerer mellem stue og køkken eller to stuer lige efter hinanden. Men det kan samtidig være en effektiv måde at få lys ind i en mørk entre eller få et mindre værelse til at syne større. Glasset betyder nemlig, at man kan se længere ud i huset, hvilket giver en mere rummelig følelse.