Øresundshospitalet
Det tidligere epidemisygehus på Carl Nielsens Allé ved Svanemøllen, tegnet af arkitekten Vilhelm Friederichsen, blev taget i brug i 1878. Det var her, man kunne indlægge søfolk i karantæne, når der var mistanke om smitsomme sygdomme, og derfor blev hospitalet placeret i dengang landlige omgivelser, ned mod Øresund, så man kunne sejle patienterne direkte ind fra skibene.
Den smukke hovedbygning blev opført i 1902, og er tegnet af stadsarkitekten Ludvig Fenger.
Med tiden ændredes behovet og hospitalet blev i 1905 om- og tilbygget, bl.a. med henblik på behandling af tuberkulosepatienter.
Senere har bygningerne rummet både radiologi og patologi, geriatri og gynækologi, førend Øresundshospitalet i 1982 blev endeligt nedlagt som aktivt sygehus, og omlagt til plejehospital.
I dag rummer bygningerne dels en distriktspsykiatrisk enhed, forskellige børne- og ungdomsorganisationer, samt Region Hovedstaden, og i forbindelse med en tiltrængt energioptimering af bygningerne har vi taget en del smukke, småsprossede forsatsvinduer hjem.