Riffelsyndikatet, Frihavnen
V.H.O. Madsen konstruerede sammen med rustmester Bjarnov i 1879 det luftkølede, rekylrepeterende maskingevær, der kom til at danne grundlaget for oprettelsen af Compagnie Madsen A/(S i 1900 - senere Dansk Rekylriffelsyndikat (i daglig tale Riffelsyndikatet) i Københavns Frihavn.
A.P. Møller opkøbte fra 1930 og frem stadig større aktieandele i virksomheden, og ejede ved krigens start over 30% af firmaet.
Fabrikken producerede våben til besættelsesmagten, og blev saboteret to gange i forsommeren 1944. Sidste gang var det BOPA der stod bag, og de 400 kilo sprængstof der blev brugt til denne aktion, var den største mængde anvendt ved nogen sabotageaktion i Danmark overhovedet
I løbet af 50'erne ændredes navnet til DISA og produktionen flyttede først til Herlev og senere til Tåstrup, hvor den ligger i dag.
Virksomheden beskæftiger sig med fremstilling af sandstøbeforme til masseproduktion af støbegods - herunder dele til våbenproduktion.
De oprindelige bygninger i Frihavnen skal nu byfornyes, og i den forbindelse har Genbyg.dk fået muligheden for at nedtage forskellige bygningsdele, se bare nedenfor!