Varehistorier

Unikke byggematerialer fra Nimb i Tivoli

Fra restaurant Nimbs unikke og charmerende  lokaler i Tivoli har vi modtaget døre, vinduer gulv og mange andre spændende byggematerialer.

Familien Nimb
Navnet Nimb, som i dag knytter sig til hele den store, hvide bygning, var oprindeligt synonymt med et restaurationsimperium i København, opbygget af Kammerråd Vilhelm Nimb og ikke mindst dennes hustru, Louise (1842 – 1903), der også var kogebogsforfatter.

Familien Nimb kom til Tivoli i 1877 som forpagtere af Divan 2, der hurtigt blev kendt som Nimbs Veranda. Stedet havde været jævnt og broget, men Fru Nimb fik med sit gode køkken og sine høje idealer om service vendt udviklingen, så Divan 2 efterhånden blev et samlingssted for Københavns kendte og byens spidser.

Den sidste Nimb, der drev restauranten var Jules Nimb, en nevø til søstrene. Han havde desværre ikke deres sans for, hvad der skal til i en succesrig forretning, og restauranten gled familien af hænde, men navnet beholdt man.

Carstensens Bazar
Nimb-bygningen kaldtes oprindeligt Bazaren, og var den tredje bygning af sin art på stedet. Georg Carstensen skrev allerede i sin ansøgning om privilegium, at Tivoli skulle rumme en Bazar til forhandling af kunst- og industriprodukter, og sådan blev det.

Bazaren med sine tre fløje og eksotiske, ’kinesiske’ stil var sammen med Koncertsalen det store trækplaster i Carstensens have, skabt til at betage Tivoli-gæsterne.
Midterfløjen husede den eneste restaurant i Tivoli, hvor man kunne få varm mad. Meget elegant var den med sin dobbelte højde og de mange vinduer. Væggene var malet i eksotiske mønstre, og restauranten blev et tilløbsstykke i den grad, at man måtte ansætte kontrollører til at holde spadserende væk, da de generede de spisende gæster.

Den første Bazarbygning, der var tegnet af H.C. Stilling, nedbrændte i 1862. Året efter stod en ny bygning klar, i samme eksotiske stil og med samme indhold, restaurant og butikker.

Bazaren fra 1863 blev revet ned i 1908 i forbindelse med ændringen af Bernstorffsgades forløb ved anlæggelsen af den nuværende Hovedbanegård.

Den mauriske Bazar
I 1909 kunne man åbne den 3. Bazarbygning, der lå ca. det samme sted, blot drejet lidt og flyttet et lille stykke længere ind i Tivoli.

Den nuværende bygning, der er tegnet af Tivoli-direktør, arkitekt Knud Arne-Petersen i maurisk stil, har løbende gennemgået en række forandringer. Allerede i 1932 måtte det stærkt dekorerede facade mod gaden tones ned efter krav fra Magistraten, der ønskede en mere ensartet og dæmpet facade ud mod Hovedbanegården. Facaden er senest ændret i begyndelsen af 1990erne.

Ind mod Tivoli er der påsat overdækkede terrasser i flere omgange og interiøret har også været ændret adskillige gange både i 1920erne og 30’erne og senere.