A/B Enghaveparken
Smuk, ny - klassicistisk karrébebyggelse, beliggende på Ny Carlsbergvej 27 - 29, Dannevirkegade 1- 13, Alsgade 2 og 4 samt endelig Enghavevej 56 - 64.
Ejendommen er opført i 1931, et par år efter Enghaveparken blev anlagt af Københavns Kommune, -ligeledes i ny - klassicistisk stil.
Arkitekter var Emanuel Monberg og Johs. Strøm Tejsen.
Karréen er opført på granitsokkel i blank mur og tegltag, og er på nær de 2 x fire kviste mod Enghaveparken helt uden kviste og/eller altaner.
Andelsforeningen har nu iværksat udskiftning af vinduer og etablering af altaner, og Genbyg har i forbindelse med vinduesprojektet hjemtaget et større antal vinduer, henholdsvis lejlighedsvinduer mod gaden og til gården, samt opgangsvinduer.
Vinduespartierne er forsynet med forsatsrammer, som ret ukompliceret kan opgraderes med termo eller energiglas, og opgangsvinduerne kan kortes ned fra dannebrogs- til lille to - rammet type, f.eks. til ødegården.