Køb fyldningsdøre og vær tro mod boligens ånd
Fyldningsdøren er måske det mest populære valg, når der skal vælges indvendige døre til hjemmet. Det er især fyldningsdørens alsidighed og stilfulde design, der gør den populær. Fyldningsdøren passer ind i de fleste hjem med en klassisk stil, da døren er udformet både tidløst og stilrent. Samtidig har dørens fyldninger en lyddæmpende effekt, som reducerer støj, og derfor også gør fyldningsdøren praktisk at have i hjemmet.
Fyldningsdøre er traditionelle i deres udseende, og de giver et klassisk udtryk, der gør sig godt i kombination med en lidt retro eller gammeldags indretning og arkitektur. Så uanset om du skal renovere en ældre bygning eller bygge en helt ny bolig, vil en fyldningsdør passe ind som hånd i handske. Bevar ånden og vær tro mod bygningens historie ved at sætte fyldningsdøre i hjemmet.
Hvad er en fyldningsdør?
En fyldningsdør består af felter, der også kaldes fyldninger. Fyldningerne bryder overfladen og skaber et mønster, der giver døren et elegant udseende.
Udtrykket kender man typisk fra murermestervillaen og patriciervillaen, hvor det er svært at forestille sig en anden dør end den traditionelle fyldningsdør. Men en massiv fyldningsdør kan også sagtens pynte i et mere moderne hjem, hvis man indretter boligen i en klassisk stil.
Hos Genbyg finder du fyldningsdøre i flere forskellige størrelser og med forskellige antal fyldninger. Du finder endvidere både højre- og venstrehængte døre.
En brugt fyldningsdør er samme kvalitet for færre penge
Leder du efter en god handel, er der penge at spare ved at købe en brugt fyldningsdør. Hos Genbyg finder du fyldningsdøre i høj kvalitet, og vi sælger dørene med og uden karm, ligesom vi i sortimentet også har fyldningsdøre med glas i. Det kan nemlig blive dyrt at skifte de gamle fyldningsdøre i et ældre hus, hvis du skal have lavet nye, specialfremstillede fyldningsdøre.
Genbyg er Danmarks største byggemarked inden for brugte byggematerialer. At købe brugte kvalitetsdøre er en god investering både i dit hjem og i din pengepung – ligesom det sparer på klodens ressourceforbrug.
Hos Genbyg mener vi ikke, der er nogen grund til at smide funktionelle byggematerialer ud, og vi er overbevist om, at vores brede udvalg af brugte fyldningsdøre fortsat kan gøre gavn og give glæde hjemme hos mange af vores kunder.
Fyldningsdøre med karm
Vi sælger et samlet sæt med fyldningsdør og dørkarm hos Genbyg. Ved køb af fyldningsdør med karm sikres, at din dør og karm matcher og passer sammen. Mange af vores døre og dørkarme kan monteres med det samme, du kommer hjem, mens andre kræver en smule knofedt og lidt vedligehold.
Husk at tage hensyn til størrelsen, når der vælges dør og dørkarm. Målene fremgår under hvert sæt med dør og karm. Dørkarmen består af de dele, der fastholder døren i selve dørhullet. Der medfølger altså ikke gerigter, som er delene, der sidder omkring og indrammer døren.
Fyldningsdøre uden karm
Få en fyldningsdør uden karm hos Genbyg. Vi anbefaler generelt, at man forsøger at reparer sin gamle fyldningsdør, før den udskiftes. En fyldningsdør, der ser slidt ud, kan ofte repareres med en omgang maling eller måske en omgang folie. Har du derimod en dør, der er så skæv, at den ikke står til at redde, kan det være nødvendigt med en ny fyldningsdør. Husk på, at den gamle, skæve fyldningsdør fortsat kan fungere som en dekorativ del af din indretning derhjemme.
Se evt. Videnscenter Boilus’ anbefalinger til reparation og vedligehold af indvendige døre.
Fyldningsdøre med glas og karm
Her hos Genbyg er det også muligt at finde en brugt fyldningsdør med glas og dørkarm. En fyldningsdør med glas i skaber både lys og luft i hjemmet, og det er muligt at få glasdøren som opgangsdør, med sprosser eller som en dør, hvor glasset fungerer som et overparti.
Som tidligere skrevet er fyldningsdøren populær på grund af sine klassiske og dekorative detaljer. Og det hele går op i en elegant og højere enhed, når der tilsættes et glas/vinduesparti til døren. Derfor, hvis det ikke kan blive klassisk og elegant nok, vil vi anbefale en fyldningsdør med glasparti.
Fyldningsdøre med glas uden karm
De fleste af vores fyldningsdøre med glas er uden karm til. Typisk fordi dørkarmen ikke har stået til at redde. Derfor er udvalget større under denne kategori. Behøver du ikke den originale dørkarm, vil vi derfor anbefale at kigge i udvalget af fyldningsdøre med glas uden karm.
Korrekt montering af indvendig dør
Ønsker du selv at montere din dør, er der bestemte ting, som du skal være opmærksom på. Vi har samlet en guide til dig, hvori du kan finde råd og vejledning til, hvordan du monterer din nye dør. Læs mere i vores indlæg omkring montering af invendig dør her.